
Formålet med disse EMC-klubmøder/-seminarer er at få indblik i, hvad det er dansk industris elektronikproducerende virksomheder møder af udfordringer med indtoget af LTE/5G, og hvad det byder på af nye teknologier.
Med nye teknologier følger nye måder at realisere krav til systemerne, og som oftest er det med til at øge niveauet af kompleksitet. LTE er ingen undtagelse. Vi kommer til at arbejde med systemer såsom transmittere, der udstråler elektromagnetiske bølger ved forskellige frekvenser, niveauer og effektcyklusser, som vi på nuværende tidspunkt kan have svært ved at forudsige, hvilken indvirkning vil have på vores omkringliggende elektronik.
Kommunikation er ikke bare mobiltelefoner. Det er det også, men det er meget mere end det. Vi står overfor tiden, hvor IoT (Internet of Things) er kommet til det stadie, hvor det står på kanten til et gennembrud, og som et hvert andet barn der har lært at gå, bringer det meget med sig, som er svært at forudsige. Tænk blot på indførslen af GSM-mobiltelefonsystemet der med introduktionen af TDMA protokollen kunne – og til stadighed kan – få vores bilradio til at buzz med 217 Hz. Ved at benytte udviklingen indenfor test af høreapparater som eksempel viser vi, hvordan EMC for medical devices og samspillet med de nye kommunikationsstandarder vil se ud i fremtiden.
DELTA indbyder til et seminar, hvor ledende eksperter indenfor fremtidens kommunikationssystemer holder indlæg om, hvad det er, vi kan forvente at se med hensyn til de kommende transmissions- protokoller, fysisk og MAC lag, maskine til maskine kommunikation og IoT i 5G.
Seminaret vil blive delt op i to dele. En teoridel samt et hands-on modul med praktisk demonstration af indstrålet immunitetstest i en GTEM-celle, som normalt bruges til høreapparater. Her vil der blive lavet demonstrationer med ”state of the art” mobilkommunikationssignaler, så vi sammen kan se, om der er forskelle til tidligere systemer.
Under hands-on modulet vil det være muligt at medbringe elektronik, som kan testes op imod fremtidens transmissionsprotokoller under homogene fjernfeltsforhold. Vi kan ikke garantere, at vi kan nå at teste netop dit produkt, men vil selvfølgelig forsøge at teste flest muligt. Der er grundet udstyrets udformning en begrænsning på maksimal størrelse på 10 x 10 x 10 cm. Kontakt venligst AGK@delta.dk, hvis du ønsker at afprøve dit produkt på dagen.
OBS: Tilmeldingsfrist for mødet er onsdag den 4. maj 2016.
* Det er gratis for EMC Klubbens medlemmer at deltage med op til to deltagere.
Program
Tid | Beskrivelse |
09.00 – 09.20 | Kaffe, morgenbrød |
09.20 – 09.25 | Velkomst og dagens agenda Anders P. Mynster, DELTA |
09.25 – 09.45 | Standardnyt Anders P. Mynster, DELTA |
09.45 – 10.20 | Introduktion til 5G Tomas Rønberg, Rohde & Schwarz |
10.20 – 10.45 | Kaffepause |
10.45 – 12.00 | Tekniske ændringer fra 2G, 3G og 4G til 5G – og de forskellige typer af kommunikation Nuno Pratas & Jimmy J. Nielsen, Aalborg Universitet |
12.00 – 12.50 | Frokost |
12.50 – 13.45 | Historisk gennemgang af forstyrrelser af høreapparater fra mobiltelefoner og analyse af forstyrrelser Allan Grønkær Kristensen, DELTA |
13.45 – 14:05 | Perspektivering til medical devices Anders P. Mynster, DELTA |
14.05 – 14.30 | Kaffepause |
14.30 – 15.15 | Demonstration af forstyrrelser på elektronik Allan Grønkær Kristensen, DELTA |
15.15 – 15.35 | Nye krav til close field proximity testing og fremtidige udfordringer Anders P. Mynster, DELTA |
15.35 – 15.45 | Afsluttende diskussion og afrunding Anders P. Mynster, DELTA |
Bemærk, at indlæggene ved disse møder vil blive holdt på engelsk.
Kontaktperson
Contact person
