
Kære EMC-klubmedlem
Hermed inviteres til EMC-klubmøde med titlen ”Power elektronik”.
Møderne finder sted
- Mandag den 11. juni 2018 kl. 09:00 til ca. 15:35 hos FORCE Technology, Agro Food Park 13, Skejby, 8200 Aarhus N.
- Tirsdag den 12. juni 2018 kl. 09:00 til ca. 15:35 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm.
OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 7. juni 2018.
På dette møde vil vi tage emner op, som vedrører ”Power elektronik”.
Emnernes indhold og kompleksitet spreder sig hen over dagen. Vi har fået folk fra Aalborg Universitet til at komme og fortælle om de resultater, de har opnået ved bl.a. at anvende simulering i sammenhæng med udvikling af effektmoduler. Disse emner optager hele formiddagens program.
Efter frokost vil der være indlæg om, hvordan harmoniske (og interharmoniske) af lysnetfrekvensen dannes, og hvilke niveauer de har – både frekvens- og amplitudemæssigt. Hvad disse uønskede frekvenser betyder for de tilkoblede apparater vil også blive omtalt. Herefter følger en omtale af standarden IEC 61000-4-13 (EN 61000-4-13), som netop er en basisstandard, der anviser en testmetode for apparaters immunitet overfor disse uønskede påvirkninger. Indlægget afsluttes med en fremvisning af den testinstrumentering, som FORCE Technology råder over både i Aarhus og Hørsholm.
Dagens afsluttende indlæg omhandler de safety-mæssige aspekter og overvejelser, som er af stor og kritisk betydning, når ”almindelige” komponenter som spoler, kondensatorer og modstande tilkobles lysnettet fx i form af filterkomponenter for den tilkoblede power elektronik.
Du er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk.
De skal blot huske at vælge ‘gæst’ i tilmeldingsforløbet (HUSK, at man kun kan deltage som gæst én gang).
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen
EMC Klubben
Kontaktperson
Contact person
