
Møderne i februar fokuserer på onsite fejlfinding og støjtjeneste.
Man kan ofte betragte EMC fra to forskellige vinkler: Den regulatoriske og den praktiske. Den første omhandler de lovmæssige og formelle krav: Hvad er det, vi skal leve op til, og hvordan dokumenterer vi det? Den andet omhandler de praktiske problemer: Hvorfor virker denne maskine ikke, og hvorfor lyder vores radio så mærkeligt? På dagens møde sætter vi fokus på det sidste og arbejder med, hvordan vi praktisk finder kernen i problemet og giver eksempler fra den virkelige verden.
Dagen starter som altid med en gennemgang af det nye på standardiseringsområdet.
Derefter vil Allan eller Poul (hhv. Århus og Hørsholm) fortælle om deres erfaringer fra kundeopgaver, og hvad der ligger i kufferten, når de tager ud til fabrikker verden over. Derefter vil Anritsu vise deres udstyr til at søge efter interferenskilder.
Efter frokost sætter vi fokus på det industrielle miljø og hører om fokus på EMC for tavlebyggere, og hvordan man finder EMC-problemer i tavler.
Herefter skal vi høre om, hvad Støjtjenesten finder, når de er ude at søge. Der vil blive givet eksempler på, hvordan det er gået galt, og om der er fællesnævnere for, hvornår Støjtjenesten bliver involveret.
Til slut vil vi fortælle et par cases fra 2,4 GHz og opsamle på dagen.
Vi glæder os til at se dig.
OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er 1. februar 2018.
* Det er gratis for EMC Klubbens medlemmer at deltage med op til to deltagere.
Program
Tid | Beskrivelse |
9.00 – 09.15 | Kaffe med morgenbrød |
09.15 – 09.45 | Introduktion til dagen, standardnyt og regulatoriske nyheder Anders P. Mynster, FORCE Technology |
09.45 – 10.45 | Onsite erfaringer og måleudstyr for EMC Allan Christoffersen, FORCE Technology (Aarhus) og Poul Nørgaard, FORCE Technology (Hørsholm) |
10.45 – 11.00 | Kaffe, videndeling og diskussion af udstyr |
11.00 – 11.45 | Interference hunting Johan Wallblad, Anritsu |
11.45 – 12.30 | Frokost og demo af udstyr |
12.30 – 13.30 | EMC for tavlebyggere – sådan finder du kilden Jesper Sejergaard, Omron |
13.30 – 14.00 | Ledningsbåret versus luftbåret – hvornår leder vi efter hvad?Anders P. Mynster, FORCE Technology |
14.00 – 14.20 | Kaffe og videndeling |
14.20 – 15.20 | Støjtjenesten – hvad finder vi og hvordan gør vi det? Torben Kamstrup, Rene Greve og Dennis Lykke, Energistyrelsen |
15.20 – 15.30 | Case stories fra 2,4 GHz båndet Aalborg Havn Anders P. Mynster, FORCE Technology |
15.30 – 16.00 | Afsluttende debatAnders P. Mynster, DELTA |
Kontaktperson
Contact person
