
Kære EMC-klubmedlem
Hermed inviteres til EMC-klubmøde med titlen “Teknikmøde – Testfaciliteter og EMC-udstyr”
Møderne finder sted
• Mandag den 3. december 2018 kl. 09:00 til ca. kl. 15:30 hos FORCE Technology, Agro Food Park 13, Skejby, 8200 Aarhus N
• Tirsdag den 4. december 2018 kl. 09:00 til ca. kl. 15:30 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm.
OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 29. november 2018.
Mange hardwareudviklere råder i dag over basalt EMC-testudstyr som spektrum analysator og burst generator. På dette møde præsenterer vi nogle EMC-relevante parametre som ikke er helt så kendte fra hverdagen, men som er kendte i det elektromagnetiske miljø, og som vi får mulighed for at se i funktion.
DTU Space er anerkendt verden over som specialister i både magnetiske målinger og i optiske stjernenavigationssystemer. Vi får gennemgået opbygningen af de magnetometre, som instituttet selv har udviklet og bygget, og deres betydning, opbygning og funktion bliver demonstreret. Instrumenterne måler LF-magnetfelter og DC-felter – herunder jordens magnetfelt.
I den anden ende af frekvensskalaen ser vi på både et optisk baseret instrument og en 110 GHz spektrum analysator.
Altoo demonstrer funktionen af et moderne IR-kamera, der kan benyttes til temperaturmålinger baseret på varmeudstråling fra effektkomponenter i konstruktionen.
GoMeasure demonstrerer en 110 GHz spektrum analysator, og vi regner med at måle på en GHz automotive radar af den slags, der efterhånden er indbygget i mange nye biler til kollisionsdetektering og automatisk fartpilot.
Som sædvanlig er Standard Nyt på programmet, og vi ser på den seneste udvikling i standarder – også med hensyn til målinger i GHz-området. Der er tendenser i industrien for at få udvidet frekvensområdet opadtil, så også de mange GHz kan blive dækket af grænseværdier og testmetoder.
Du er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk.
De skal blot huske at vælge ‘gæst’ i tilmeldingsforløbet (HUSK, at man kun kan deltage som gæst én gang).
AGENDA
09:00-09:20 Kaffe, morgenbrød
09:20-09:50 Standard Nyt – en kort opdatering.(Per Thåstrup, FORCE Technology)
09:50-10:50 Magnetfelter, jordens magnetfelt, hvorfor og hvordan måler man det? Gennemgang af magnetfeltaktiviteter hos DTU Space samt de magnetometre, instituttet benytter. (Jose M. G. Merayo, DTU Space)
10:50-11:20 Kaffepause.
11:20-11:45 Magnetfelter og magnetometre – fortsat, inklusive praktisk demonstration.
11:45-12:45 Frokost.
12:45-13:45 Infrarødt kamera til måleformål. Funktionsprincip og praktisk demonstration.
(Signe Pehrson, Altoo Measurement Science)
13:45-14:30 Kaffepause samt ”hands on” med måleinstrumenterne.
14:30-15:15 Målinger i frekvensområdet op til 110 GHz. Spektrum analysator og praktisk demonstration. Vi håber også at have gang i GHz radarenheden i forbindelse med dette indlæg. (Peter Herbst, GoMeasure Test Equipment samt FORCE Technology)
15:15-15:30 Afslutning.(Moderator: Per Thåstrup, FORCE Technology)
Kontaktperson
Contact person
